dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Skanderborg får nej til cafédrift på plejecentre

Uden bortforpagtning vil det ikke være efter reglerne at lade cafeer på plejecentre være åbne for alle, udtaler Statsforvaltningen

SKANDERBORG: I flere kommuner ser man kommunale initiativer til at åbne offentlige kantiner og cafeer op for alle andre. Det gælder således Aarhus Kommunes nybyggede kantine i Gellerup - og Skanderborgs kantine på det nybyggede rådhus. I begge tilfælde, hvor der er tale om forpagtninger.

Selv at åbne en kommunal plejehjemscafé for offentligheden er dog en anden sag, hvis ikke der er tale om bortforpagtede opgaver. Skanderborg Kommune har fået en vejledende udtalelse fra Statsforvaltningen, der ikke kan anerkende et forslag fra en ny plejeboligplan fra Ry.

Planen gik ud på at opføre et nyt plejecenter, hvor visionen var at give adgang til borgere og pårørende til en række cafeer i forbindelse  med plejecenterets køkkener. Visionen gik ud på at centrene skal drives i samspil med omgivelserne og være åbne for områdets borgere, der kan bidrag med liv - og måske også selv have behov for at bruge centerets tilbud.

'Forlængelse' eller ej
Altså ikke kun hjemmeboende ældre, der er visiterede til ædremad, som man ser det i mange kommuner, men også pårørende, socialt udsatte samt folkeskoleelever. Også mødregrupper, borgere på genoptræning, dagplejere med børn, sangklubber og klubber for enlige mænd nævnes i den sammenhæng.

Men alt i alt har Statsforvaltningen ikke kunnet sige god for sådan et arrangement, efter at have gransket reglerne om kommunalfuldmagten. og afvejet de kommunale visooner i forhold til grundregelen om, at kommuner som udgangspunkt ikke kan drive den type virksomhed, der i stedet bør bortforpagtes på markedslignende vilkår.

Det fremgår, at i visse tilfælde kan restaurationsvirksomhed anerkendes, når den udgør en såkaldt accessorisk virksomhed, som bl.a. kan foregå i sportshaller, i lufthavne og eller i et kommunalt musikhus, hvor serveringen kan opfattes som 'naturlig forlængelse'.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.